OECD's Retningslinjer

OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger fra regeringer til virksomheder, som 51 lande har tiltrådt. Formålet med Retningslinjerne er dels at få virksomheder til at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig fremgang. Dels at minimere de krænkelser og den negative påvirkning af omverdenen, som virksomhedernes aktiviteter kan give anledning til. Retningslinjerne omhandler bl.a. virksomheders arbejde med menneskerettigheder, arbejdstagerrettighederne, miljøstandarder og antikorruption.

Med de høje forventninger til ansvarlig adfærd følger et behov for fælles globale spilleregler, som både virksomheder og andre parter kan forholde sig til. OECD's Retningslinjer kan derfor ses som et sæt spilleregler, der hjælper med at afstemme forventningerne. Det handler i sidste ende om at skabe et bedre grundlag for global bæredygtig udvikling.

OECD's Retningslinjer blev revideret i 2023 med nye og opdaterede anbefalinger inden for centrale områder som klima, biodiversitet og teknologi. Derudover præsenteres der opdaterede implementeringsprocedurer for de nationale kontaktpunkter for ansvarlig virksomhedsadfærd. Opdateringen sikrer, at retningslinjerne er i tråd med aktuelle udfordringer og fremadrettet udgør den mest omfattende internationale standard for ansvarlig virksomhedsadfærd blandt virksomheder.

Siden retningslinjernes indførelse i 1976 er de blevet opdateret flere gange for at forblive relevante i lyset af den udvikling  og de samfundsmæssige udfordringer , som multinationale virksomheder skal håndtere.

Med den seneste opdatering fra juni 2023 er retningslinjerne blevet opdateret inden for centrale områder som klima, biodiversitet og teknologi. Derudover er en række vigtige begreber blevet tydeligere defineret ligesom erfaringerne fra mere end 10 års arbejde med  implementering af retningslinjerne – gennem de nationale kontaktpunkter (NCP’er) – er blevet indarbejdet  i retningslinjerne.

Opdateringen af retningslinjerne har ikke medført nogle ændringer i selve anbefalingerne til due diligence, som findes i OECD's due diligence-vejledning.

Indsendte klager vil - som udgangspunkt - blive behandlet med udgangspunkt i den relevante version af retningslinjerne – dvs. 2011-versionen af retningslinjerne, hvis de pågældende hændelser har fundet sted før 2023, eller den seneste version fra 2023, hvis hændelserne har fundet sted i juni 2023 eller senere.

Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst sekretariatet på post@ncp-danmark.dk. 

Due diligence er kernebegrebet i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Det handler om, at du som virksomhed skal kende til og have processer på plads til håndtering af risici. Ved hjælp af due diligence processerne skal din virksomhed kunne identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger af mennesker, samfund og miljø, som er afledt af virksomhedens aktiviteter.

Dette gælder både i din egen virksomhed, i din leverandørkæde og hos dine andre forretningsforbindelser. Risikobegrebet i relation til OECD’s retningslinjer, refererer ikke til risici for virksomheden selv men derimod risici for negativ indvirkning på mennesker, samfund og miljø, som din virksomhed forårsager eller bidrager til.

Hvordan undgår din virksomhed at have en negativ indvirkning?
For at undgå at have en negativ indvirkning på (dvs. negative konsekvenser for) mennesker, samfund og miljø anbefaler OECD’s Retningslinjer, at virksomheder udfører såkaldt risikobaseret due diligence. En due diligence proces handler om at identificere, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle negative indvirkninger, der afledes af virksomhedens aktiviteter.

Med andre ord betyder due diligence, at virksomheder skal kende til og beskrive risikoen for, at negative indvirkninger kan finde sted, som følge af virksomhedens aktiviteter, og på den baggrund gennemføre tiltag, som kan begrænse risikoen.

Hvordan kommer du i gang?

Det forventes ikke, at en virksomhed får styr på alle forhold, der kan påvirke omverdenen negativt på en gang. Men det er vigtigt at komme i gang og i første omgang fokusere på de områder i ens forretning, hvor der er størst risiko for negativ påvirkning af mennesker, samfund og miljø, og de områder, hvor du har den bedste mulighed for at gøre en forskel og minimere risici. Det anbefales derfor, at du som virksomhed prioriterer din indsats.

Inden du begynder at stille krav til f.eks. dine underleverandører, bør du først prioritere at sørge for ’orden i eget hus’. Det betyder, at du bør udarbejde politikker for ansvarlig virksomhedsadfærd samt implementere processer for due diligence, der gør virksomheden i stand til at:

• identificere risici for at medvirke til negative indvirkninger, 
• afbøde og forebygge negative indvirkninger og 
• redegøre for indsatsen.

Når du har fået de interne processer på plads, kan processerne udvides ved at udføre risikoanalyser på potentielle negative indvirkninger, som virksomheden kan være forbundet til via en forretningsforbindelse, som f.eks. underleverandører. En due diligence proces er en kontinuerlig øvelse, idet risikobilledet kan forandre sig over tid. For at undgå, at din virksomhed overser nye problemer, fx når du laver aftaler med en ny leverandør, bør du derfor prioritere, at risikoanalyser udføres løbende.

Ansvarlig leverandørstyring

Ansvarlig leverandørstyring handler om, at du samarbejder med dine leverandører om at sikre, at de agerer i tråd med OECD’s retningslinjer, og på den baggrund skaber løbende forbedringer. Det er især vigtigt at have fokus på højrisikoleverandører, der f.eks. kommer fra brancher, der er kendt for at have særlige menneskeretlige udfordringer eller lande, hvor national lovgivning og internationalt anerkendte principper ikke fuldt ud respekteres.

Det er vigtigt, at du som virksomhed følger op på de tiltag, der vedrører dine leverandører. Hvis du opdager, at leverandøren ikke overholder de krav, der er stillet, bør du arbejde for at ændre den uønskede praksis. Din opfølgning kan f.eks. udføres ved brug af spørgeskema og leverandørbesøg, kontrol udført af tredjepart eller dialog med lokale NGO’er, fagforeninger mv. 

Din mulighed for at påvirke din leverandør afhænger naturligvis af, hvor mange varer du køber, størrelsen på din virksomhed i forhold til leverandøren, om der er andre leverandører osv. Men din interesse for ansvarlig virksomhedsadfærd vil i mange tilfælde smitte af på leverandøren.

Kommuniker om virksomhedens arbejde

For at skabe åbenhed om din virksomheds arbejde, bør du offentligt redegøre for dit arbejde med OECD’s retningslinjer. På den måde kan dine kunder, samarbejdspartnere og investorer holde sig informeret om din indsats. Det indebærer, at du beskriver konkrete indsatser, udfordringer, prioriteringer og resultater. Arbejdet kan f.eks. kommunikeres på din virksomheds hjemmeside eller din redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten. Kommunikation bør ske løbende.

Hvis du ønsker at læse mere om, hvad due diligence er, kan du finde yderligere information her:

OECD's Retningslinjer skelner mellem et direkte og et mere indirekte ansvar.

Det primære ansvar

OECD's Retningslinjer slår fast, at den enkelte virksomhed først og fremmest forventes selv helt at undgå at forårsage eller medvirke til krænkelser og negative påvirkninger. Og hvis det alligevel sker, forventes den enkelte virksomhed aktivt at gøre noget for at komme krænkelsen til livs.

Medansvaret og forholdet til leverandører og samarbejdspartnere

I andre situationer spiller den enkelte virksomhed en mere indirekte rolle. Det drejer sig om krænkelser, som virksomheden ikke har forårsaget, men hvor overtrædelsen har direkte sammenhæng med deres aktiviteter, produkter eller serviceydelser via en forretningspartner. Her forventes det, at virksomheden selv forsøger at påvirke situationen i en positiv retning ved at forebygge og afhjælpe overtrædelsen. For eksempel ved at gå i dialog med underleverandøren, eller på anden måde søge at påvirke adfærden hos den aktør, som er årsag til hændelsen.

OECD's Retningslinjer anerkender, at der er praktiske begrænsninger for virksomhedernes muligheder for at påvirke ændringer i leverandørernes adfærd. De er afhængige af produktegenskaber, antal leverandører, leverandørkædens struktur og kompleksitet, virksomhedens markedsposition i forhold til leverandørerne eller andre enheder i leverandørkæden.