I 2025 har NCP Danmark haft særlig fokus på behandlingen af klagesager. I løbet af året har syv klagesager været under behandling. Du kan læse om konklusionerne i de to offentliggjorte sager længere nede i årsberetningen.
I 2025 er der også blevet arbejdet med at opdatere NCP Danmarks sagsbehandlingsvejledning, så den afspejler opdateringerne af OECD’s Retningslinjer fra juni 2023 samt inddrager de seneste erfaringer fra NCP Danmarks sagsbehandling. Interessenter har haft mulighed for at give feedback på den opdaterede sagsbehandlingsvejledning. Den opdaterede vejledning er offentliggjort på NCP Danmarks hjemmeside på både dansk og engelsk for at sikre tilgængelighed og gennemsigtighed og dermed styrke de rammer, hvori parterne kan navigere sikkert og effektivt gennem klageprocessen.
NCP Danmark har også løbende arbejdet for at fremme kendskabet til OECD’s Retningslinjer ved arrangementer for danske interessenter, deltaget i OECD’s møder for de nationale kontaktpunkter, bidraget til peer review af NCP Nederlandene samt videns- og erfaringsudvekslet i det nordisk-baltiske NCP-samarbejde.
Disse tiltag afspejler NCP Danmarks fortsatte arbejde med at styrke behandlingen af klagesager og sikre kendskab til og implementeringen af OECD’s Retningslinjer i Danmark. Du kan læse mere om de forskellige tiltag nedenfor.
Om NCP Danmark
NCP Danmark er det danske nationale kontaktpunkt for OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder om Ansvarlig Virksomhedsansvar (OECD’s Retningslinjer).
Det er en uafhængig institution nedsat af den danske regering med det formål at informere om OECD’s Retningslinjer og fungere som en udenretlig klagemekanisme, der bidrager til løsning af klager relateret til de emner inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, som OECD’s Retningslinjer dækker.
NCP Danmark består af fem medlemmer, som er udpeget af den danske regering: en formand, et sagkyndigt medlem samt tre organisationsrepræsentanter, der er indstillet af henholdsvis Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation og 92-gruppen (et dansk netværk af miljø- og udviklingsorganisationer). NCP Danmark bistås af et sekretariat placeret i Erhvervsstyrelsen.
NCP Danmarks medlemmer
Linda Nielsen
Formand
Professor, dr. Jur., Københavns Universitet
Karin Buhmann
Sagkyndigt medlem
Professor, dr.scient.adm & PhD, Copenhagen Business School (CBS)
Kim Christiansen
Medlem af miljøfagligt udvalg i Danmarks Naturfredningsforening
Indstillet af 92-gruppen
Kim Haggren
Vicedirektør for Regelforenkling, Iværksætteri og SMV-Politik i DI
Indstillet af DI
Maria Bjerre
International konsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation
Behandling af klagesager
Behandlingen af modtagne klager er kernen i NCP Danmarks arbejde – det har det også været i 2025. I løbet af året har syv klagesager været under behandling. Heraf er fire blevet afsluttet efter den indledende vurdering. Én klagesag er blevet accepteret til videre behandling, og forundersøgelsen er blevet igangsat.
NCP Danmark har i de første faser af sagsbehandlingen fuld fortrolighed omkring sagsbehandlingen for at give parterne ro og fred til at søge at løse sagen i fællesskab. Derfor offentliggør NCP Danmark kun udtalelser i klagesager, hvor forundersøgelsen er afsluttet.
Derudover har NCP Danmark afsluttet og offentliggjort en grundig undersøgelse i sagen om Nordic Aviation Capital samt offentliggjort en opfølgende udtalelse i klagesagen om A.P. Møller-Mærsk, som blev afsluttet i 2024. Som led i sagsbehandlingen offentliggør NCP Danmark en udtalelse, når der afsluttes en forundersøgelse, et mæglingsforløb, en undersøgelse eller en opfølgning.
Klagesag om Nordic Aviation Capital
I maj 2025 kunne NCP Danmark offentliggøre resultatet af sin forundersøgelse af en klage indsendt af organisationen Justice for Myanmar rettet mod Nordic Aviation Capital (NAC). Klagen omhandlede bl.a. salg og leasing af fire ATR-fly, som ifølge indsenderen af klagen blev brugt i Myanmar med negative indvirkninger på menneskerettigheder til følge. NCP Danmark accepterede klagen til videre behandling, og indledte en undersøgelse af NAC’s forretningsrelationer med Air Kanbawza (Air KBZ, nu Mingalar Aviation Services) i Myanmar. Resultatet af den afsluttede undersøgelse blev offentliggjort den 2. februar 2026.
NCP Danmark fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de fire fly var blevet brugt af Myanmars militær til menneskerettighedskrænkelser. Men på baggrund af sine undersøgelser fandt NCP Danmark blandt andet, at NAC ikke havde demonstreret, hverken i sine politikker eller i praksis, at virksomheden havde identificeret og håndteret faktiske eller potentielle negative indvirkninger på mennesker, samfund og miljø. Desuden reagerede NAC ikke tilstrækkeligt på den kontekstuelle udvikling og nye risici i Myanmar i betragtning af, at landet var et konfliktområde.
Sagen har været særligt interessant, fordi den drejede sig om såkaldte “downstream” forretningsforbindelser. NCP Danmark kunne slå klart fast, at virksomheder også skal foretage due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd, når de f.eks. sælger eller leaser produkter. Som led i due diligence-processen skal virksomheder identificere og vurdere deres faktiske og potentielle negative indvirkninger på mennesker, samfund og miljø. Risikoen for negative indvirkninger forøges væsentligt i situationer med væbnet konflikt. Derfor anbefaler NCP Danmark virksomheder, der opererer i lignende situationer at bl.a. gøre brug af viden og vejledning fra lokale interessenter, organisationer og regeringer, for at identificere og håndtere risici på en effektiv måde. Samtidigt opfordrer NCP Danmark regeringer og myndigheder til at hjælpe virksomhederne, ved at informere om kontekstuelle forandringer og give utvetydig vejledning.
Hvad er forpligtelserne ved salg, udlejning og leasing af produkter og tjenesteydelser til kommercielle aktører?
I drøftelser om due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd tales der ofte om risici blandt leverandører (opstrøm). I det nye EU-direktiv om virksomheders pligt til at gennemføre due diligence for miljø og menneskerettigheder (CSDDD) pålægges virksomheder primært due diligence forpligtelser i relation til deres leverandører. Men ifølge OECD’s Retningslinjer skal virksomheder også forholde sig til risici blandt aftagere (nedstrøms)!
OECD’s Retningslinjer fra 2023 fastslår, at virksomheder skal foretage risikobaseret due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd. Dette inkluderer at finde måder at forebygge eller afhjælpe negative indvirkning, som er direkte forbundet til virksomhedens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser gennem en forretningsforbindelse (Kap. 2, A art. 11, 13). Desuden skal virksomheder, gøre brug af deres indflydelse til at opfordre forretningsforbindelser til at udøve ansvarlig virksomhedsadfærd i overensstemmelse med retningslinjerne (Kap. 2, A art. 14).
Det betyder, at en virksomhed ved salg, udlejning og leasing af produkter – uanset om virksomheden producerer eller formidler produkterne – skal opfordre deres kommercielle købere, lejere eller leasingtagere til at udøve ansvarlig virksomhedsadfærd. Det betyder også, at virksomheden skal finde måder at forebygge eller afhjælpe negative indvirkninger nedstrøms i forsyningskæden; dvs. i distributionen og brugen af produktet.
Da der er praktiske begrænsninger for graden af indflydelse efter et salg eller kontraktindgåelse, bør en sælger, leasinggiver eller udlejer arbejde for at identificere faktiske og potentielle indvirkninger og tage forebyggende eller afbødende tiltag, før en kontrakt indgås, mens virksomheden stadig har betydelig indflydelse til at skabe forandring hos køberen, lejeren eller leasingtageren. Virksomheden kan udøve indflydelse ved at opstille klare forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd, indarbejde disse i kontrakter f.eks. ved at fastsætte brugsvilkår, koble incitamenter til overholdelse, samarbejde med andre aktører for at forstærke indflydelsen og advare om ophør af samarbejde, hvis forventningerne ikke opfyldes. Virksomheden kan desuden gennem kontakt med myndigheder og politikere bruge og opbygge indflydelse til at påvirke køberen, lejeren eller leasingtageren. Det kan bl.a. ske gennem vidensdeling eller krav til myndigheder om at sikre ordentlige rammer.
Virksomheden bør indgå i dialog med interessenter for at udvikle tiltag for at forhindre misbrug af produkter. Sådanne tiltag kan indeholde muligheder for, at interessenter kan indberette misbrug og negative påvirkninger f.eks. gennem effektive klagemekanismer.
Der findes en række ressourcer, som virksomheder kan trække på, for at lave en god risikobaseret due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd nedstrøms i forsyningskæden:
OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct | OECD
Denne guide giver praktiske råd til due diligence-processen opdelt i 6 skridt for alle virksomheder.
OECD Due Diligence Guidance for Responsible AI
Denne nye guide er sektorspecifik for kunstig intelligens (AI) - en sektor hvor der kan ligge store risici i selve brugen af teknologien. Guiden giver eksempler på, hvordan man som udbyder eller sælger kan identificere og finde måder at forebygge eller afhjælpe negative indvirkninger ved brug af AI. Eksemplerne kan bruges som inspiration uanset sektor.
Opfølgning i klagesag om A. P. Møller - Mærsk
Den 29. august offentliggjorde NCP Danmark sin opfølgende udtalelse i klagesagen A.P. Møller - Mærsk. Klagen blev indgivet af tidligere medarbejdere i joint venturet (JV) Douala International Terminal S.A. i Cameroun. JV’et blev drevet af A.P. Møller - Mærsk og det franske selskab Bolloré.
NCP Danmarks endelige udtalelse fra 6. maj 2024 indeholdt anbefalinger til A.P. Møller - Mærsk om, hvordan virksomheden bedre kan efterleve OECD’s Retningslinjer, herunder anbefalinger til at forbedre virksomhedens risikobaserede due diligence-proces og bedre integrere menneske- og arbejdstagerrettigheder samt due diligence i sit Joint Venture Framework.
Et år efter undersøgelsen blev offentliggjort fulgte NCP Danmark op på anbefalingerne til A.P. Møller - Mærsk. I sin opfølgende vurdering anerkender NCP Danmark, at A.P. Møller - Mærsk har gjort betydelige fremskridt i arbejdet med ansvarlig virksomhedsadfærd. Virksomheden har lanceret Baseline Standarder, indført digitale værktøjer til overvågning af arbejdstagerrelaterede risici samt gennemført træning af JV-bestyrelse og -ledelse og har forbedret kommunikationen om virksomhedens due diligence-arbejde i årsrapporten for 2024.
På den baggrund konkluderer NCP Danmark, at anbefalingerne er blevet tilfredsstillende implementeret. NCP Danmark opfordrer samtidig A. P. Møller – Mærsk til at fortsætte sin risikobaserede tilgang til due diligence og udvide omfanget af arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål i sit Joint Venture Framework. Desuden opfordres A. P. Møller – Mærsk til at sikre meningsfuld inddragelse af en bredere kreds af berørte interessenter for at opnå værdifulde perspektiver, der kan styrke den risikobaserede due diligence-proces.
Internationalt samarbejde mellem NCP’er
NCP Danmark er en del af et internationalt netværk af nationale kontaktpunkter fra 52 lande, som har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer. De nationale kontaktpunkter har stor gavn af at samarbejde med hinanden både i forhold til den konkrete klagebehandling samt i forhold til opgaven med at udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer og fremme arbejdet med ansvarlig virksomhedsadfærd globalt.
NCP Danmark deltager løbende i OECD’s initiativer for videns- og erfaringsudveksling mellem de nationale kontaktpunkter og deltog i 2025 i to møder i OECD’s NCP-netværk. Der er stadig et stort fokus på og behov for erfaringsudveksling mellem NCP’erne. NCP-møderne i OECD giver en unik mulighed for at drøfte konkrete aktuelle sager, hvilket er særligt nyttigt i klagesager, som byder på komplekse problemstillinger. Derudover var det særligt mæglingsprocessen, koordinering mellem de nationale kontaktpunkter samt håndteringen af parallelle sagsforløb i klagesager, der blev drøftet på netværksmøderne i 2025.
De nordisk-baltiske kontaktpunkter mødes en gang om året i et regionalt netværk af NCP’er. NCP Letland var vært for årets møde, der blev afholdt i Riga. Her drøftede deltagerne samspillet mellem den kommende implementering af ny EU-lovgivning og NCP-systemet samt effektive tiltag for at udbrede kendskabet til OECD’s Retningslinjer.
Da der er betydelige forskelle i erfaring, ressourcer og aktivitet på tværs af NCP-netværket, har OECD Sekretariatet i 2025 iværksat et nyt tiltag blandt de nationale kontaktpunkter og tilbudt en frivillig mentorordning. Målet med mentorprogrammet er at dele erfaringer og opbygge kapacitet, som kan bidrage til målet om samme funktionsniveau på tværs af de nationale kontaktpunkter. NCP Danmark er blevet mentor for NCP Island, som har efterspurgt praktisk sparring og erfaringsudveksling omkring behandling af klagesager.
Det er obligatorisk for lande, der har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer, at gennemføre peer reviews - dvs. en vurdering af deres NCP, som foretages af dets “peers”, de andre NCP’er. Formålet er at øge effektiv implementering af retningslinjerne, dele erfaringer og fremme at NCP’er virker på en effektiv og ensartet måde. I 2025 inviterede Nederlandene til peer review af sit NCP. NCP Danmark deltog som peer reviewers sammen med det litauiske NCP. NCP Nederlandene har godt omdømme blandt sine interessenter og modtog ros fra peer review-gruppen. NCP Danmark tog med sig hjem, at det, også i Nederlandene, er en styrke at være politisk uafhængig og sammensat af flere interessentgrupper. NCP Danmark forventer selv at skulle gennemgå peer review i 2027.
Promoveringsaktiviteter
I 2025 har NCP Danmark været involveret et bredt netværk af interessenter i arbejdet med at fremme OECD’s Retningslinjer. NCP Danmark har været vært for en rundbordssamtale for virksomheder og investorer omkring fremtidens due diligence for bæredygtighed, hvordan virksomhederne forbereder sig på kommende lovkrav fra EU, samt hvordan NCP Danmark kan hjælpe virksomhederne bedst muligt. Desuden er NCP Danmark og sekretariatet igennem i alt fem oplæg og samtaler i løbet af året nået ud til både virksomheder, fagbevægelser, civilsamfund og danske og udenlandske myndigheder. Disse oplæg og samtaler har handlet om interessentinddragelse, antikorruption og miljømæssig due diligence, samt om Retningslinjernes rolle som referenceramme på tværs af forskellige nationale lovkrav og om læringen fra klagesager.
Sidst men ikke mindst, har NCP Danmark på foranledning af interessenter færdiggjort arbejdet med at opdatere sin sagsbehandlingsvejledning og hjemmeside, så klageprocessen er mere gennemsigtig og tilgængelig.