Formålene med behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til registrering af din deltagelse i det fysiske eller virtuelle arrangement.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af forordning om databeskyttelse 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), art. 6, stk. 1, litra e (Behandling som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt).
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler almindelige personoplysninger, herunder dit navn og din e-mailadresse
Hvor dine personoplysninger stammer fra
Vi har modtaget personoplysninger fra dig. Hvis vi ikke modtager dine personoplysninger, vil du ikke kunne deltage i det fysiske eller virtuelle arrangement.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Erhvervsstyrelsen benytter en databehandler, der efter instruks fra Erhvervsstyrelsen har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at levere deres tjenester til os. Ved tilmelding til fysiske arrangementer videregiver vi ikke dine personoplysninger til andre end vores databehandler, medmindre du har givet samtykke til, at vi må dele dine oplysninger med andre, fx øvrige deltagere i arrangementet.
Ved tilmelding til virtuelle arrangementer vil dit navn og din email-adresse være synlig for de øvrige mødedeltagere.
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på styrelsens behov for at kunne dokumentere styrelsens praksis mv. , når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.